top of page

GODT NYTÅR!

  • Forfatters billede: Anne-Dorthe Cramer
    Anne-Dorthe Cramer
  • 2. jan. 2021
  • 1 min læsning

Et nyt år

Farvel til det gamle år.

Året der havde mange udfordringer,

Fysiske, som psykiske

Udfordringer, hvorfor mig…

- hvorfor dig?

Er det ikke det, vi ofte tænker?


Et nyt år

Døren er lukket til det gamle

- døren af glas

Ser jeg tilbage, ser jeg det klart

Glasset er endnu rent og klart

Jeg kan stadig fysisk mærke følelserne.


Et nyt år

Udfordringer - de kommer,

Nogle gange bare som en let brise,

Andre gange bliver brisen til orkan

En orkan, der knækker alle grene på træet

nøgent står det tilbage,

rødderne er dog blevet kraftigere og stærkere.


Et nyt år

Nye små grene, vrimler frem

der suger livskraft til sig

Fra alle naturens gaver

- ikke mindst fra røddernes kraft

Snart står de og blomster med små

- så håbefulde lysegrønne blade.


Et nyt år

Glasdøren – hvor glasset langsom bliver matteret

- nu kun korte glimt over skulderen

Et lille smil – glæde, tro, styrke, mere visdom,

men mest taknemmelighed

Ryggen er ret, ansigtet ser frem og op – solen

- kan mærke den varmer op, hver celle i kroppen

med forventningens glæde og sender lys.


Jeg sender jer alle lys, styrke, tro, glæde og et ønske om et lykkebringende NYTÅR til jer alle <3




 
 
 

Comments


bottom of page